Care
VIL DU GERNE BLIVE KLOGERE PÅ ANDRE MENNESKER OG DIG SELV, ER DETTE LINJEFAG MÅSKE NOGET FOR DIG
På CARE-linjen lærer du om børn, ældre, omsorg, pædagogik, kommunikation og samarbejde, bevægelse og sundhed.
Du får indsigt i, hvordan det er at arbejde i daginstitutioner og i ældreplejen. Du får kendskab til den professionelle vinkel, og vi har et tæt samarbejde med bl.a. plejehjem, skoler, dagpleje, børnehaver og kulturelle institutioner i lokalområdet.
Der vil være mulighed for at komme i praktik og afprøve dine tillærte kompetencer. Undervisningen veksler mellem teori og praktiske opgaver, og vi har et tværfagligt samarbejde med SOSU-skolen i Nykøbing F.
På linjefaget stifter du bekendtskab med de fagområder, der undervises i på grundforløb 1.
Du bliver bedre rustet til en erhvervsuddannelse, hvor du har mulighed for at vælge social- og sundhedshjælper (SSH), social- og sundhedsassistent (SSA) og pædagogisk assistent (PA).