Højskoleaftener

FÆLLESSANG, FORTÆLLINGER, FOREDRAG OG GODE OPLEVELSER

Vordingborg Fri Fagskoles højskoleaftener bliver afviklet i vores nye bygning "Brobygningen" på Færgegårdsvej 10 - 4760 Vordingborg

Højskoleaftenerne vil blive afviklet over 8 aftener kl. 19.00-21.00 hen over året.


Hovedindholdet disse aftener vil være fællessang, men fortællingen og "det levende ord" vil også få plads i programmet.

Der er gratis adgang og der vil være mulighed for at købe kaffe og kage i pausen.
Pauseforplejningen indgår i Vordingborg Fri Fagskoles elevers undervisningsforløb. 

Hvis du vil modtage information på SMS eller mail om vores højskoleaftener, så klik på linket nederst på siden.

Vil du modtage informationer på SMS eller mail om vores højskoleaftener.
Så klik på Info på SMS - eller Info på Mail herunder og tilmeld dig

Astrid Fält-Hansen

Onsdag den 25. september
Kl. 18.00 - 21.00
Denne aften serveres der aftensmad

Astrid er lærer på Friskolen Øster Egesborg og har mange års erfaring med at lede fællessang.

Til denne aften vil hun stå for en hyggelig aften med fællessang, hvor der synges sange fra Højskolesangbogen.

Astrid sammensætter aftenens program, men efter pausen vil der også være mulighed for, at gæsterne kan komme med ønsker til sange fra Højskolesangbogen.

Addi Vaupel

Torsdag den 31. oktober
Kl. 18.00 - 21.00
Denne aften serveres der aftensmad

SÅ SYNG DA DANMARK - LAD HJERTET TALE! 

Med basis i Højskolesangbogen vil vi fejre denne “Spil dansk-uge” ved at synge en “broget buket” af sange - fra den danske sangskat! 

Søren Schiøler Linck

Onsdag den 27. november
Kl. 19.00 - 21.00

Det er så yndigt...

Når følelserne er på sit højeste, og forelskelsen blomstrer, har musikken en helt særlig evne. Den formår at udtrykke det, vi ofte har svært ved at sætte ord på: kærligheden.

Denne aften dykker vi ned i de sange og salmer, som oftest bliver brugt ved bryllupper i Folkekirken.

Hvad er det, disse sange og tekster kan?
Og hvad formidler de til os?

Sognepræst Søren Schiøler Linck deler sine tanker om både teksterne og melodierne.

Mette Christiansen

Onsdag den 22. januar
Kl. 19.00 - 21.00

Formand for Social- og Sundhedsudvalg i Vordingborg kommune.

" Historier fra en socialpolitiske lokalpolitiker."
Et menneske er et menneske, uanset om det er lille eller stort, mørkt eller lyst, har brug for hjælp eller kan klare sig selv.

Som dagplejer, spejder, kristen, medlem af Udsatterådet og Integrationsrådet samt politiker har dette menneskesyn altid været en vigtig målestok for Mette Høgh Christiansen.

Mette, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Vordingborg Kommune, vil forsøge at dele nogle af sine oplevelser.

Kathe Larsen

Onsdag den 19. februar
Kl. 18.00 - 21.00
Denne aften serveres der aftensmad

Sygdom forandrede mit liv, nu sidder jeg i kørestol.

"Et godt liv."

I 2004, som 19-årig, blev Kathe ramt af noget uforklarligt – og som 24-årig fik hun diagnosen sclerose. Det er en sygdom, der både har bragt gode og dårlige ting med sig.

Sclerosen har flere gange fået Kathe ud på gyngende grund, og i 2018 tvang den hende til at se sit liv i et nyt perspektiv, da hun måtte begynde at bruge kørestol. På trods af sygdommens progressive udvikling elsker Kathe stadig livet.

Denne højskoleaften vil blive krydret med dejlige sange, som Kathe har udvalgt, og vi begynder aftenen med en fælles spisning, hvor der serveres lækker mad fra skolens fantastiske køkken.

Rie Koch

Onsdag den 26. marts
Kl. 19.00 - 21.00

"Aftenens tema er Længsel"

Rie Kock er ansat hos DR som musikkommentator. Hun er kendt af det klassiske musikpublikum, blandt andet som en afholdt P2-vært. Rie Kock bor bor i Præstø.

Rie Koch udvælger sange fra Højskolesangbogen med særligt fokus på den længsel, der findes i nogle af vores smukkeste sange

Længsel efter svundne tider, længsel efter den store kærlighed eller måske den rene udlængsel mod det ukendte.

Jan-Jaap Cramer

Onsdag den 30. april
Kl. 18.00 - 21.00
Denne aften serveres der aftensmad

Fra sømand til landkrabbe: Udviklingen af Vordingborg Havn

Jan-Jaap er havnedirektør for Vordingborg Havn – et af kommunens helt store flagskibe.

Jan-Jaap vil fortælle lidt om det liv, han har levet inden sin nuværende stilling, herunder sit arbejdsliv til søs.

Han gik i land i 2014 og har siden arbejdet med udviklingen af Vordingborg Havn.

Maratonsang

Lørdag den 21. juni - Maratonsang
Kl. 08.00 - 21.00

Maratonsang på Vordingborg Fri Fagskole!
- med højskolesangbogen i hånden

Hvis du har lyst til at synge og nyder fællesskabet omkring de danske sange, så kig forbi, når det passer dig!

Vi synger hele dagen, torsdag den 21. juni 2024.

Dagen vil være fyldt med forskellige indslag fra lokale aktører. Hvert indslag varer ca. 45 minutter, hvor udvalgte sange præsenteres og synges sammen med publikum.

Du kan købe frokost, som består af en lækker "Thaibox" med enten kylling eller vegetarisk til kr. 70,-.
Tilmelding til frokosten sker via dette link: Kommer senere.

Der vil også være mulighed for at købe aftensmad, kaffe og kage i løbet af dagen. Dette kræver ingen tilmelding.